I forbindelse med den aktuelle særudstilling ”Kunsten at rejse – Fynbomalernes færd”, er der kreative og gratis aktiviteter i museets Vinterhave. Her kan børn og voksne hygge sig med at tegne deres drømmerejse, læse i rejsebøger og dele deres bedste rejsemåltid, dejligste rejseminde og værste rejseoplevelse ved at udfylde "kuffertmærkater" og hænge dem op.